tirsdag den 9. november 2010

100 låger


100 låger til 100 verdener eller hvad?

N.D. Wilsons bog ”100 låger” er en rigtig god fantasy-bog. Bogen handler om drengen Henry, som skal passes hos sine slægtninge i byen Henry. Hans forældre er forsvundet og derfor skal han være hos sin onkel og tante og deres 3 piger.

På Henrys nye værelse, finder han noget mystisk. Bag pudset på den ene væg er der 99 låger. Henry og kusine Henry (Henriette) finder ud af, at lågerne er døre til andre verdener. De begyn-der at undersøge, hvad der er bag de forskellige låger, men de får åbnet en forkert låge og det bliver farligt for hele familien. Hvad er det som Henry’erne har lukket ud eller hvem er det, de har lukket ud?

Og hvorfor kan onkel Frank ikke åbne døren ind til bedstefaderens værelse, ingen har været på værelset efter bedstefaderens død. Hvad er det som Tante Dotty og Onkel Frank ikke vil fortælle børnene?

Læsehesten Dorte tænkte: ”Luk lågen, luk lågen…..” Men den onde låge bliver’ åbnet af nogen eller noget og så……


Kan læses fra 10 år

Ingen kommentarer:

Send en kommentar