onsdag den 14. september 2011

Hex Hall - bind 1: Dæmonens hævn


Efter at Twilight-feberen har lagt sig, er der kommet fokus på andre overnaturlige væsener - denne bog minder om Shadow Falls, som jeg skrev om i et tidligere indlæg. Der er kommet mange gode forfattere til, som skriver bøger for unge. En af dem er Rachel Hawkins. Hun skriver i et sprog, som gør, at man føler at man kommer til at kende personerne rigtigt godt, også inde bag facaden.

Hex Hall handler om en kostskole for adfærdsvanskelige elever med overnaturlige evner. Især hekse, alfer og formskiftere. Sophie Mercer er 16 år gammel, da hun bliver sendt til Hex Hall efter at en af hendes trylleformularer har slået fejl. Hendes værelseskammerat er skolens eneste vampyr, og det er svært at føle sig helt tryg. Og når man er forelsket i den forkerte, kan det være svært at føle sig til rette. Især da flere hekse bliver myrdet på skolens område. Jenna, vampyren, bliver straks mistænkt for at være morderen, men er hun også det?

Dæmonens hævn er en spændende start på en ny serie, også denne bog blev læst på få dage og heldigvis har vi allerede bestilt bind 2. Historien er en passende blanding af ungdomssværmeri, magi, drama, spænding og bogen har en overraskende slutning. Så er du til den slags bøger, må du læse denne...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar