tirsdag den 6. september 2011

Barn nr.44

Tom Rob Smiths debutroman. Bogen foregår i Sovjetunionen i år 1953. Politikommissæren Leo Demidov er ansat i magtens centrum og er i høj grad systemets mand. Han er gift med Raisa. Hun arbejder som lærer og hun har et nært venskab med en kollega. Dette venskab kommer på et tidspunkt til at spille en væsentlig rolle i Leos og Raisas liv.
Der sker nogle mystiske barnemord og Leo får en mistanke om, at der er en seriemorder på spil. Disse mord er så bestialske og de kan ikke betegnes som hændelige uheld. Systemet ønsker ellers at bortforklare dødsfaldene og feje disse hændelserne ind under gulvtæppet.
Bogen er inspireret af virkelig hændelser fra Sovjetunionen i 1980érne. Bogen beskriver ligeledes, hvordan det er at leve i et samfund, hvor frygt og angst kan gøre selv de bedste venner til fjender.
I bogen udspiller der sig også nogle familietragedier, som læseren først får en forklaring på sidst i bogen.
Bortset fra at det er lidt svært at holde styr på alle personerne i bogen, er det absolut en læseværdig og spændende bog.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar