Viser opslag med etiketten spænding. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten spænding. Vis alle opslag

torsdag den 13. oktober 2011


Debutanten Poul Erik Larsson har skrevet "Fortidens Dæmoner". Det er en spændingsbog. En kvinde findes myrdet på bestialsk vis. En finger mangler. Politiet sættes ind. En kvindelig politibetjent bliver lokkedue og skal chatte med den formodede morder. Bogen indeholder mange gode og spændende elementer, måske synes jeg der er for mange forskellige ting jeg som læser skal forholde mig til, en betjents sidespring,kones abort, veninde fnider, intriger på politigården. Sproget i bogen er måske en anelse famlende?
Men når dette er skrevet, vil jeg alligevel slutte med at skrive:"Jeg glæder mig til den næste bog"

tirsdag den 6. september 2011

Barn nr.44

Tom Rob Smiths debutroman. Bogen foregår i Sovjetunionen i år 1953. Politikommissæren Leo Demidov er ansat i magtens centrum og er i høj grad systemets mand. Han er gift med Raisa. Hun arbejder som lærer og hun har et nært venskab med en kollega. Dette venskab kommer på et tidspunkt til at spille en væsentlig rolle i Leos og Raisas liv.
Der sker nogle mystiske barnemord og Leo får en mistanke om, at der er en seriemorder på spil. Disse mord er så bestialske og de kan ikke betegnes som hændelige uheld. Systemet ønsker ellers at bortforklare dødsfaldene og feje disse hændelserne ind under gulvtæppet.
Bogen er inspireret af virkelig hændelser fra Sovjetunionen i 1980érne. Bogen beskriver ligeledes, hvordan det er at leve i et samfund, hvor frygt og angst kan gøre selv de bedste venner til fjender.
I bogen udspiller der sig også nogle familietragedier, som læseren først får en forklaring på sidst i bogen.
Bortset fra at det er lidt svært at holde styr på alle personerne i bogen, er det absolut en læseværdig og spændende bog.